Karneval med afrikanske rødder
En kort gennemgang af karnevalets historie.
Det
er en almindelig opfattelse at karnevalet er indført til kolonierne
af europæere. Det er selvfølgelig en del af historien, men
vi glemmer ofte at inspirationen i endnu højere grad er kommet
fra en hel anden del af verden. Når man ser nærmere på vore
dages gade karneval er det faktisk ret klart at oldgamle afrikanske traditioner
har haft stor indflydelse. Alt efter temperament kan karnevalets historie
læses med forskellige briller, men én ting er sikkert: det
er et fremragende eksempel på tværkulturel udveksling der
startede for flere hundrede år siden.
Ét
af sporene tilbage I tiden leder til landene i det sydlige Europa som
har haft maskerader og processioner som del af deres katolske traditioner
siden middelalderen. Karnevalet var forbundet med religiøse begivenheder,
men kirken og andre magthavere var bekymret over den løssluppenhed
som ofte fulgte med maskeraderne. I en periode var det derfor direkte
forbudt at bære masker ved Karnevalet i Venedig. Den katolske tro
er formodentlig også årsag til at mange karneval stadig foregår
i februar, som er tiden for fasten (Selve ordet ”karneval” betyder
noget i stil med “farvel til kød”). Tættest
på de originale europæiske former for karneval kommer man
i dag ved de årlige festligheder i Venedig og forskellige byer
i Tyskland og Holland.
I
Danmark og mange andre lande har vi nu adskilt fastelavn fra karnevalet,
som med fordel afholdes i de lidt varmere forårs- og sommermåneder.
De fleste af disse sommerkarneval har faktisk rødder der går
endnu længere tilbage i tid og fra et helt andet kontinent. Rytme,
farverige gadeparader, masker og fjer fører alt sammen tilbage
til gamle Afrikanske festivaler, hvoraf en hel del stadig fejres i dag.
Lignende idéer synes at være opstået forskellige steder
i verden: en begivenhed der sprænger dagligdagen, ofte med musik
og dans som bærende elementer. Som i Europa er festlighederne udsprunget
fra religiøse højtider, høstfester eller til ære
for ånder og afdøde forfædre. Hvor de europæiske
masker skulle skjule en persons identitet, har de afrikanske masker et
andet formål: personen der bærer masken repræsenterer
en ånd, gud eller dæmon. I Afrika har festivaler og ceremonier
både en vigtig kulturbærende og social betydning.
Både
ligheder og forskelle mellem de afrikanske og europæiske kostumefester
er der mange flere af, men Sydamerika og Caribien blev stederne hvor
traditionerne endelig mødtes og til en vis grad smeltede sammen.
Efterkommere af slaver holdt deres afrikanske traditioner i live for
at holde kontakt til deres oprindelse. Europæerne medbragte deres
religiøse festivaler og maskerader og tilføjede fællesbetegnelsen ”karneval” (enkelte
steder har bevaret et lokalt navn med en mere Afrikansk lyd som f.eks. ”junkanoo” på Bahamas).
Verdenskortet over de største karnevaler viser tydeligt hvor katolske
europæere mødtes med afrikanerne: Brasilien, Barbados og
Trinidad for eksempel. Et andet eksempel er Mardi Gras i Louisiana (USA),
hvor franske nybyggere også levede tæt på mennesker
af afrikansk oprindelse.
Karnevalet er i høj grad opstået i en sammenblanding af
kulturer –og det udvikler sig stadig på den måde. Karneval
er en glimrende lejlighed for at komme i kontakt med vores rødder …og
hinanden.
© Tekst og billeders: Jacob
Crawfurd (Maj 2004)
Billederne
på denne side er taget ved karnevalet i København,
som blev genoplivet i 90'erne med en ny og mere ambitiøs profil.
De store parader, børnekarnevalet, koncerter og dansekonkurrencer
er højdepunkterne
ved det årlige karneval der bestemt har afro-karibiske rødder.
Karnevalet i København er samtidig blevet en af de væsentligste
danske festivaler for verdensmusik. Billeder fra dette års karneval i København
(2004) kan ses her. Mange
andre
byer i Europa afholder ligeledes karnevaler gennem sommeren. Det største
er formodentlig er karnevallet i Notting Hill (London), der afholdes
i
august
© Tekst
og billeder: Jacob Crawfurd (maj
2004). Denne artikel har været trykt i Coloured
Pictures Magazine, nr. 02-07, 2004 og Africa Positive nr. 14, 2004. Billeder fra denne serie har
også vlæret trykt i Djembe nr.
44, 2003
Links og kilder:
|